Klokhøjen 4, 8200 Aarhus Nord eller online
Tal ordentligt, tak!
– vi sætter arbejdsfællesskabets omgangstone i perspektiv
Hver femte leder tøver med at gøre op med den dårlige omgangstone i arbejdsfællesskabet – kender du én af dem?
Denne dag sætter vi spot på omgangstonens betydning for trivsel og arbejdslyst i arbejdsfællesskabet. Sammen med et veloplagt panel af ledere og praktikere, vil vi også sætte fokus på, hvilke ledelsesmæssige dilemmaer et sådant fokus på sprog og omgangstone er særligt forbundet med.
En ny undersøgelse og rapport fra Videncenter for God Arbejdslyst og Etikos viser, at dilemmaer om tonen og sproget på arbejdspladsen indtager førstepladsen over typiske dilemmaer, som kan give anledning til kurrer på tråden i arbejdsfællesskabet. Samtidig dokumenterer vores undersøgelse også, at håndteringen – eller mangel på samme – af sådanne dilemmaer har stor betydning for oplevelsen af trivsel og arbejdslyst på den enkelte arbejdsplads.
Tilmeld dig lige her!
Mød en masse spændende ledere og praktikere
Vi har sat en række spændende ledere og praktikere stævne, som på hver deres måde vil sætte perspektiv på, hvordan de arbejder med trivsel og arbejdslyst i almindelighed og med omgangstonen i særdeleshed.
Du kan bl.a. møde HR-chefen, der arbejder i Middelfart Sparekasse, som er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads i både 2005, 2008, 2009 og 2016. Du kan også møde lederen fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Aalborg Kommune, der bruger humor til at fastholde sine medarbejdere. Endelig kan du også møde politikommissæren, der har mere end 30 års erfaring fra både Politiet og Rigspolitiet – bl.a. med at uddanne og træne fremtidens politikorps i både ind- og udland.
Eventet faciliteres af:
Christian Borrisholt Steen, seniorkonsulent, Videncenter for God Arbejdslyst
Christina Busk, ejer og stifter, Etikos,
Du kan hente rapporten ”Dit dilemmafyldte arbejdsliv”, som er afsættet for eventets tema her
Mød blandt andre…
Helle Lund Gregersen
Anders Hansen
Johanne Felbo
Søren Samuelsen
Christian Sørensen Madsen
Peter Boltau
Vil du vide mere?
-
Christian Borrisholt Steen
- Seniorkonsulent, Videncenter for God Arbejdslyst
- E-mail: chs@krifa.dk